Tim Christensen & Ginne Marker

Tim Christensen

Tim Christensen hører til de allermest markante skikkelser i nyere dansk rockhistorie – først som frontmand i et af 1990’ernes største bands herhjemme, Dizzy Mizz Lizzy, og siden som succesfuld soloartist. Solokarrieren blev skudt smukt i gang af albummet “Secrets On Parade” (2000), der ikke mindst takket være singlen “Love Is A Matter Of” solgte 70.000 eksemplarer. Også “Right Next To The Right One”, der fungerede som titelsang for tv-serien “Nikolaj Og Julie” (2002), gjorde meget godt for Tim Christensen, der siden solodebuten har udgivet tre album, hvoraf det seneste blev til i tæt samarbejde med det faste backingband The Damn Crystals.

Ginne Marker

Det er uhyre sjældent at møde så rent og modent et talent som Ginne Marker. Dette 25-årige aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt, underspillet og, ja, nordjysk facon. Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd. Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom i november 2019 og tæller allerede nu over 1 million streams. Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser – bl.a. 5 stjerner i GAFFA og 4 hjerter i Politiken.

Udgivet